Kære bruger
Velkommen til Cradle-to-Gate beregningsværktøjet, som er udviklet af Professor, Hans Sanderson fra AU iClimate i samarbejde med Gejst Studio som en del af Industriens Fonds-projektet "ESG – fra rapportering til forretning".
Værktøjet hjælper dig med at beregne CO2-aftrykket på dine produkter, så du får et retvisende estimat på produktniveau, som kan understøtte dit ESG- og klimaarbejde samt dialogen med kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere.
Hvor kommer dataene fra?
Værktøjet anvender cirka 5.000 validerede emissionsfaktorer fra anerkendte kilder, herunder Climatiq og Klimakompasset. Emissionsfaktorerne bruges til at beregne klimaaftrykket af de materialer, processer og aktiviteter, der indgår i dine produkter.
For at sikre kvaliteten af de indsamlede data blev emissionsfaktorerne opdelt i kuraterede og ikke-kuraterede emissionsfaktorer. Kuraterede emissionsfaktorer blev udtrukket fra statslige databaser samt Climatiqs database, som er en globalt førende database over emissionsfaktorer. Ikke-kuraterede emissionsfaktorer kan stamme fra andre databaser og er ikke dokumenteret på samme niveau.
Hvor det er muligt, anbefaler vi at anvende leverandørspecifikke emissionsfaktorer, da disse giver de mest præcise beregninger. Hvis sådanne data ikke er tilgængelige, anvender værktøjet relevante standardværdier fra databasen.
Værktøjet indeholder de mest almindelige og relevante emissionsfaktorer for små og mellemstore produktionsvirksomheder, men ikke nødvendigvis alle eksisterende emissionsfaktorer
Godt at vide
Resultaterne fra værktøjet er vejledende og baseret på de oplysninger, du selv indtaster. Jo mere præcise data du indtaster, desto mere retvisende bliver beregningerne.
Hvis resultaterne skal anvendes i officiel ESG-, klima- eller bæredygtighedsrapportering, skal de valideres af relevante fagpersoner eller rådgivere. Beregningerne er brugerens eget ansvar og må ikke fremstilles som værende godkendt eller certificeret af Aarhus Universitet. Aarhus Universitet godkender, validerer eller certificerer derfor ikke for nogen brug af værktøjet, og Aarhus Universitets navn, logo eller kendetegn må ikke anvendes.
Har du spørgsmål til værktøjet eller forslag til forbedringer, er du meget velkommen til at kontakte Hans Sanderson: [email protected]